Om Fonden

Baggrund for Fondens oprettelse 

Hanne Jensen og Martin Vestergaard Fonden blev stiftet den 25. april 2023 som erhvervsdrivende fond som led i en fremtidssikring og et generationsskifte af Power Stow-koncernen til Hanne Jensen og Martin Vestergaards to livsarvinger Anne Clara Malherbes Vestergaard og Anders Malherbes Vestergaard.

Hanne Jensen har en fortid som praktiserende læge i Dianalund gennem 24 år med en dedikeret interesse for almenmenneskelig trivsel og værdien af fællesskaber i en søgning mod det gode liv. Martin Vestergaard stiftede i december 2003 Power Stow A/S med det formål at udvikle innovative løsninger til bagagehåndtering i luftfartsindustrien.

Efter mange års udvikling i tæt samarbejde med kunderne er virksomheden nu anerkendt som verdensførende inden for disse avancerede løsninger, der forbedrer og sikrer arbejdsmiljøet for bagagepersonalet i knap 250 lufthavne verden over. Et vedholdende fokus på sikkerhed, hurtigere turn-around tider og omkostningseffektiv ground handling har været en afgørende årsag til, at Power Stow A/S har oplevet denne store succes.

Familien har med stiftelsen af Hanne Jensen & Martin Vestergaard Fonden ønsket at tilgodese almene, almenvelgørende og humanitære formål herunder frivilliges indsats for udsatte grupper i samfundet, uddannelse og forskning samt sundhed. Det bagvedliggende menneskesyn affødt af stifterfamiliens værdisæt er en tro på at mennesker fra udsatte positioner i samfundet med hjælp – gerne så tidligt i livet som muligt – kan støttes til at blive mere selvhjulpne og en del af et fællesskab og på den måde få en stabil og positiv tilværelse.

Mission, vision og værdier

Fondens strategi – som bedst udtrykkes gennem vores mission, vision og værdier – danner fundamentet for Fondens arbejde og uddelinger.

Mission

Vi tror på, at evnen til at klare sig selv kombineret med anerkendelsen i et fællesskab udgør en kraftfuld kombination for at opnå en meningsfuld tilværelse. Dette gælder for alle – og ikke mindst for dem, der har det svært. Derfor ønsker vi at hjælpe mennesker i udsatte positioners evne til at blive selvhjulpne i samfundet og en del af et fællesskab.

Vision

Vi vil være med til at skabe en stabil og positiv tilværelse for mennesker i udsatte positioner.

Værdier

Vores værdier er centrale for Fondens virke og skal kunne afspejles i vores arbejde. Derfor ser vi også på, hvorvidt værdierne er reflekteret i de indsatser, vi støtter.

  • Pragmatisme: Idéer og indsatser baseret på deres praktiske effektivitet og virkning på målgruppen
  • Beskedenhed: Evnen til at optræde ydmygt i respekt for det enkelte menneske samt være lydhør og åben
  • Ligefremhed & saglighed: Klar, ærlig, objektiv og direkte kommunikation
  • Innovation & nysgerrighed: Kreativ tænkning og en evig søgen efter ny viden for at skabe banebrydende løsninger og fremskridt
  • Helhedsudsyn: Betragtning af problemer og løsninger i deres samlede og langsigtede kontekst
  • Empati: Anerkendelse og respekt for forskellige synspunkter og erfaringer

Bestyrelse

Bestyrelsen består af:

Inge Grønvold, Formand

Stilling

Direktør og medlem af direktionen i Lauritzen Fonden med ansvar for det almennyttige område og i LF Holding ApS

Alder og køn

Kvinde, født 1955

Indtrådt i bestyrelsen

26. april 2023*

Afhængigt/uafhængigt bestyrelsesmedlem

Uafhængigt

Særlige kompetencer

Filantropisk arbejde indenfor det sociale- og humanitære område, uddannelse og kultur. Ledelse og HR i internationale virksomheder, fonds- og ejendomsadministration.

Øvrige ledelseshverv

Medlem af bestyrelsen for SmartVan A/S
Medlem af bestyrelsen for J. Lauritzen A/S
Medlem af bestyrelsen for Platformens Folkekøkken ApS

Ejerskab af aktier, optioner, warrants og lignende i fondens dattervirksomheder og/eller associerede virksomheder

Nej

Esben Harbo Vestergaard

Stilling

Ledelseskonsulent hos Boston Consulting Group

Alder og køn

Mand, født 1993

Indtrådt i bestyrelsen

26. april 2023*

Afhængigt/uafhængigt bestyrelsesmedlem

Uafhængigt

Særlige kompetencer

Kompetencer indenfor virksomhedsstrategi, økonomi og finansiering

Øvrige ledelseshverv

Nej

Ejerskab af aktier, optioner, warrants og lignende i fondens dattervirksomheder og/eller associerede virksomheder

Nej

Jesper Schiøtt Tümmler

Stilling

Executive Advisor hos Power Stow A/S

Alder og køn

Mand, født 1968

Indtrådt i bestyrelsen

26. april 2023*

Afhængigt/uafhængigt bestyrelsesmedlem

Afhængigt - som følge af ansættelse i stilling som Executive Advisor i Power Stow A/S vurderer bestyrelsen, at han ikke betragtes som uafhængig.

Særlige kompetencer

Kompetencer indenfor virksomhedsstrategi, ledelse i internationale virksomheder, Supply Chain Management

Øvrige ledelseshverv

Nej

Ejerskab af aktier, optioner, warrants og lignende i fondens dattervirksomheder og/eller associerede virksomheder

Nej

* Alle bestyrelsesmedlemmer er valgt for en toårig periode og er dermed på genvalg i 2025.