Flere frivillige rådgivere til BørneTelefonen i hele Danmark
Beskrivelse af projektet: Børns Vilkår er en privat, humanitær og politisk uafhængig organisation, der arbejder for at styrke og forbedre børns udviklingsmuligheder, opvækst og vilkår i Danmark. Vi kæmper for, at intet barn i Danmark svigtes af de nærmeste voksne eller samfundet. På BørneTelefonen har vores frivillige rådgivere tusindvis af samtaler med børn, der fortæller os de voldsomme hemmeligheder, som de ikke tør eller kan tale med andre om. Vi sikrer, at alle børn har mindst én voksen, som lytter, og vi hjælper børnene med at få den støtte og omsorg, de savner og har brug for. Sammen med vores støtter og samarbejdspartnere arbejder vi for, at alle landets børn skal have ret til en tryg barndom. Vi tror på, at børn er det vigtigste, vi har – og på at Danmarks børn er vores fælles ansvar. Med bevillingen på 30.000 kr. støttes aktiviteter i 2025 og 2026, hvor målet er at gennemføre 81.000 rådgivninger og øge antallet af frivillige med 250 frem mod udgangen af 2026.
Bevilling: 30.000 kr.

