Månedens tendens – digital dannelse i familien
Beskrivelse af projektet: Center for Digital Pædagogik vil styrke børn og unges digitale trivsel og demokratiske dannelse ved at ruste forældre til at forstå og tale med deres børn om digitale vaner, fællesskaber og sociale mediers påvirkning. Gennem Instagram-kanalen “Det digitale familieliv” formidles korte og tilgængelige opslag, der gør det lettere for forældre at følge med i digitale tendenser og starte dialogen derhjemme.
Indsatsen henvender sig til forældre i hele landet – også dem, der ellers sjældent deltager i fysiske forældreoplæg – og sætter i efteråret særligt fokus på demokratisk dannelse online. Bevillingen på 25.000 kr. fra HJMV Fonden bidrager til udvikling og publicering af opslag og videoer, der klæder forældre på til at styrke børns digitale trivsel og kritiske sans i en kompleks online verden.
Følg med på Instagram-kanalen @digitalfamilie.
Bevilling: 25.000 kr.

