Kreative pusterum for børn og unge under psykiatrisk indlæggelse

Beskrivelse af projektet: Kreaheltene er til stede i psykiatrien for at skabe små frirum for de børn og unge, der er indlagte. Kreaheltene tilbyder kreativt, uforpligtende samvær på barnets/den unges præmisser. Her er et rum til at udforske og prøve sig selv af – noget der ellers kan være svært i den udfordrende situation, de ofte står i.
Ved at flytte fokus til noget kreativt i hænderne, oplever nogen at det bliver lidt lettere at være til stede i deres krop. Uanset om der skal laves perler, limes, klippes eller noget helt fjerde, så står Kreaheltene klar med ro, omsorg og kreative stjernestunder.

Projektet har til formål at tilbyde minimum tre ugentlige kreative sessions på udvalgte afdelinger i 2026 og støtte alle patienter uanset indlæggelsens varighed. Bevillingen på 10.000 kr. skal medvirke til at sikre opstart og dække konkrete efterspørgsler fra flere hospitaler og bosteder.

Bevilling: 10.000 kr.