Et inkluderende højskolefællesskab for unge med udviklingshandicap
Beskrivelse af projektet: Parasport Helsingør etablerer Sommeridrætshøjskolen – et fem-dages daghøjskoleforløb målrettet unge og unge voksne (15–30 år) med udviklingshandicap. Projektet kombinerer idræt, højskoleliv og fællesskab for at styrke deltagernes trivsel, sundhed og tilknytning til fritids- og foreningsliv. Højskolen gennemføres i samarbejde med lokale idrætsforeninger, STU-institutioner og Den Internationale Højskole og skal afholdes årligt i Helsingør.
Formålet er at modvirke isolation og manglende aktivitet i sommermånederne, hvor faste tilbud ofte holder pause. Højskolen tilbyder fællesskab, fysisk udfoldelse, læring og sociale aktiviteter – og bygger bro til varige fritidstilbud i deltagernes hjemkommuner. Bevillingen på 40.000 kr. bidrager til etablering og afvikling i 2026 som første skridt i en bæredygtig og skalerbar indsats.
Bevilling: 40.000 kr.

